Til forsiden

 

Vi ønsker et ”helt velfærdsbegreb”

Hvis velfærdssamfundets krise er eksistentiel, så handler krisen ikke bare om at få råd til velfærd. Den handler om anerkendelse og menneskeværd.

På Diakonissestiftelsen arbejder vi med at udvide sundhedsbegrebet til at omfatte det gode liv, idet vi ønsker at være med til at definere velfærd med udgangspunkt i vores praksis.

Ønsket om at definere hvad velfærd er, er gammelt. I denne tid med fokus på velfærd er jeg blevet fascineret af dr. Martin Luthers lille Katekismus. Martin Luther kendte ikke ord som velfærd, kollega, profession og indflydelse. Men for mig er hans beskrivelse af dagligt brød et godt indspark i den aktuelle debat om velfærd med værdighed. Han beskriver dagligt brød/velfærd som:

”Alt, hvad der er brug for til liv og legeme som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende”.

Hanne Thomsen
generalsekretær
Diakonissestiftelsen
14.01.08