|
|
I midten af 1990-erne stiftede jeg bekendtskab
med den hellige Birgitta af Vadstena´s pilgrimsbøn
på en ny måde.
Den blev nemlig brugt som bøn, ikke bare læst. Det
var Diakonissestiftelsens forstanderinde, der brugte bønnen
i forbindelse med, at et nyt hold elever blev optaget i Diakonifællesskabet
ved Diakonissestiftelsen.
Senere besøgte jeg Birgittas Vadstena og boede nogle dage
i et helt nyt birgittinerkloster lidt uden for byen. Da jeg kom
hjem var bønnen blevet så levende i mig, at jeg
skrev en melodi til den.
Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå
den.
Birgittas bøn var en af forudsætningerne
for at jeg i 1999 tog initiativ til en vandring på Store
Bededag.
Jeg skrev en lille opsats på www.folkekirken.dk/opslags
og foreslog at vi brugte årtusindskiftet til at genindføre
pilgrimsvandringer som religiøs praksis, også i
Danmark, ligesom det allerede var sket i Sverige og i Norge,
med godt resultat.
Vandringen blev gennemført første gang i 1999
i et samarbejde mellem Diakonissestiftelsen, Solbjerg Kirke,
den katolske Jesu Hjerte Kirke og en lille økumenisk forening,
og projektet faldt så godt ud, at min tanke om fornyelse
af den gamle pilgrimstradition blev styrket:
Vi gik ad små gader og gennem Landbohøjskolens smukke
anlæg og Frederiksberg Have.
Vi blev styrket af vådt og tørt, af bibeltekster
og pilgrimssange undervejs og af Guds natur, som netop var sprunget
ud. Ved gudstjenesten i Emmauskirken kunne vi synge glæden
ud, så frisk, som den var i vore sanser. Så kort
en vandring kan blive til en pilgrimsvandring!
Fornyelse
Den tværkirkelige kontakt er siden vedligeholdt ved en
økumenisk gudstjeneste i Emmauskirken hvert år på
Store Bededag.
I flere år gik vi pilgrimsvandring med læsninger,
bøn og sang på stationer undervejs, sådan
som det siden er blevet almindeligt i Danmark. Så syntes
vi ikke det var fornødent længere.
Gudstjenestepraksis
I stedet blev samarbejdet i 2005 udvidet med deltagelse og bidrag
fra den danske ortodokse menighed i Lyngby.
Gudstjenesteformen har udviklet sig med de økumeniske
muligheder, så vi nu i Emmauskirken har vænnet os
til, at katolsk, protestantisk og ortodoks liturgi kan overlappe
og afløse hinanden uden at det fælles sigte, henvendelsen
og bønnen til Gud Fader, Søn og Helligånd,
lider skade derved.
Tærtimod er vi dybest set allerede ét fællesskab
i dåben, og selv om der er teologiske vinkler og kirke-organisatoriske
ordninger, som indtil videre er uforenelige, kan vi have gavn
og glæde af den fælles gudstjenestepraksis og fordybelse
i bøn og meditation også på mindre tilvante
måder, i mødet med de andre kirkeformer.
Det er derfor mit håb, at traditionen fra 1999 med økumenisk
samarbejde og gudstjeneste i Emmauskirken med praksisformer nu
fra alle tre kirkeretninger vil kunne fortsætte. Vores
gode erfaringer kan måske endda inspirere og medvirke til
økumenisk kontakt og samarbejde andre steder.
Fremtid
Vedrørende fremtidig afholdelse af Økumenisk pilgrimsvandring
Store Bededag se venligst:
www.kristenmeditation.dk/st.bededag/
Eller send en forespørgsel til:
Holger Madsen
diakon, meditationslærer
www.kristenmeditation.dk |
|