Sankt Lukas
Uddannelses-
afdeling

KOM TIL DIN RO MIN SJÆL

15.- 17. marts 2002  (S)

I denne stilleretræte bevæger vi os fra periferien ind mod centrum, mod vor egen midte og Guds nærvær i vort hjerte.

Vi tilbyder et par dage i ro og stilhed uden krav og stress. Formålet med hvert programpunkt er at gøre det lettere for den enkelte at kunne vende opmærksomheden indad - og komme i kontakt med sin egen længsel, sin mangel, sin sorg, sit mørke, sin kærlighed. Alt sammen i bevidstheden om at Gud er nær og ser sine børn med ømhed og forståelse.

Det vigtigste hjælpemiddel i retræten er stilheden. Fra fredagens aftenbøn til og med søndagens middag taler deltagerne ikke unødigt med hinanden. Under måltiderne spilles musik, og man spiser i sit eget tempo.
Man deltager kun i det man selv vil. At sove større dele af retræten kan for nogen være det bedste.

Oplæggene vil alle på forskellig måde komme til at berøre retrætens tema: Kom til din ro min sjæl.

Den kristne meditationstradition er rig på bønner og anvisninger i stilhedens praksis.

I dansen kan roen findes i bevægelsen. Det kan være vigtigt at udtrykke sig, for at kunne komme hjem til sig selv. Den sacrale kreds- og kædedans bygger på ganske enkle trinforløb og danses til forskellig slags musik. Samværet i dansen henvender sig til alle uanset forudsætninger.

Et jødisk ordsprog beskriver forholdet mellem krop og sjæl på denne måde: Vi danser med hele kroppen for at være sikre på, at vi beder med hele sjælen.

Medvirkende:

                                  

  • Margareta Melin, cand.theol., forfatter
  • Helle Lerke, danseleder, kunst pæd.cand.phil.
  • Holger Madsen, diakon, meditationslærer

Program:

Fredag den 15. marts

kl. 16.30 - 18.00

Ankomst og indkvartering

kl. 18.00 

Middag 

kl. 19.00 

Velkomst og introduktion

kl. 20.30 

Bøn og stille meditation 

Lørdag den 16. marts

kl.   8.10 

Morgenbøn 

kl.   8.30 

Morgenmad 

kl.   9.45 

Oplæg

kl. 10.45

Dans

kl. 11.40 

Middagsbøn

kl. 12.00 

Middag

kl. 16.00

Oplæg

kl. 17.00 

Dans

kl. 18.00 

Aftensmad 

kl. 20.30 

Bøn og stille meditation

Søndag den 17. marts 

kl.   8.30

Morgenmad

kl.   9.15 

Meditativ gudstjeneste 

kl. 11.45

Middag 

kl. 12.45 

Oplæg til samtale

kl. 14.00 

Afrejse

Sted: 

Refugium Smidstrup Strand ved Gilleleje i Nordsjælland.

Pris:

kr. 1.600 - inkl. forplejning og ophold på enkeltværelse med bad og toilet.

Tilmelding: 

senest 20. februar 2002.

Betalingsfrist:

14 dage før opholdets start. Betaling efter bekræftelse på tilmelding.
Ved evt. senere afmelding refunderes beløbet fratrukket kr. 300,

Sankt Lukas Uddannelsesafdeling
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup - tlf. 3945 5200 - fax 3945 5300
http://www.sanktlukas.dk/ - e-post: uddan@sanktlukas.dk - giro 100-1272