Til forsiden

Kristuskrans, til øvelser i livsmod, livslyst og kærlighed.
Materiale til Kristuskransen

Skatten
er målrettet børn i førskolealderen.
Englen er til lederen i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde.
Sjælen er til de voksne - fra konfirmandalderen.
Martin Lönnebo. Unitas Forlag.

På svensk findes yderligere bogen: "Väven"
Perlekæder kan købes færdige i forskellige kvaliteter, men jeg vil kraftigt anbefale at man fremstiller sin egen. Lav din egen kristuskrans Så er man allerede i gang og har det bedste grundlag for at arbejde med symbolerne.
 
 


Kristuskransen eller "Frälsarkransen"    -   et redskab for åndelige øvelser.

Den svenske biskop Martin Lönnebo, nu pensioneret, men meget aktiv præst og forfatter, er kendt for sin frelserkrans, eller kristuskrans, som den hedder på dansk. Kransen er en bedekrans eller perlekæde til "åndelig træning". Perlekæden kan forstås som en praktisk brug af symboler, der fungerer sammen med vejledning til åndeligt liv udgivet i bogen af samme navn og med en serie hefter som supplement, med materiale til både børn og voksne.


I Skatten fortæller Martin Lönnebo for små børn. Ved hjælp af perlerne på armbåndet leder han børnene frem til “skatten”, som er Gud. Til hver perle knyttes et kort vers, som fortæller barnet om perlens mening. Bogen er illustreret med poetiske akvareller af Eva Norén.

Englen er skrevet til ledere i det kirkelige børnearbejde. Den er en vejledning i at bruge Kristus-kransen i børneundervisningen og gudstjenesten. “Navnet Englen har bogen fået, fordi jeg håber, at bogen kan være en opmuntrende og støttende “skytsengel” for børneledere”, skriver Martin Lönnebo om bogen.

Sjælen henvender sig til voksne - fra konfirmandalderen og op. Den tager sit udgangspunkt i akvarellerne fra Skatten og igennem de 13 billeder, beskrives livsvandringen - den kristne rejse. Til hver perle knyttes en følelse, en handling og en meditation, som skal vise hen til det sted, hvor vi møder Gud, medmennesket, naturen og os selv.