Kristen Dybmeditation Af pastor Per Mases meditationsleder Stiftelsen Berget Rättvik, Sverige Artiklen er fra: INFORMATIONS- OCH INSPIRATIONSBLAD FÖR MEDITATIONSGRUPPER PÅ KRISTEN GRUND Nr.1 år 2002 Oversat fra svensk af Holger Madsen og gengivet med forfatterens tilladelse.
	Kristen Dybmeditation Krop - Hvile - Retning Meditation er dyb hvile - men ikke søvn. Den er vågenhed og opmærksomhed som fremmes af den oprette og samlede kropsholdning - siddestillingen: siddeknoglerne højere end knæene, den ranke ryg. Afspændingen og vågenheden åbner for sunde psykiske processer. Fra vort underbevidste eller halvbevidste kommer det op, som har stærkest ladning - enten det handler om noget, som er sket for nylig eller noget langt tilbage i tiden. Vågenheden gør, at vi har kontrol. Vi kan afbryde, hvis der kommer noget op, som bliver for svært. Vi vover at gå gennem alt - i den takt, som vi kan klare. Og som kristne ved vi jo, at Gud var med os også i vore allersværeste stunder - svigtede ikke, græd og led med os - og er med os også fortsat for at føre os til opretning og redning. Vi vil ikke sige til os selv: "Jeg bør ikke føle sådan som jeg gør nu …" De første kristne århundreders store psykologer - eremitterne og mystikerne i ørknerne - vidste at følelseslivet kommer i orden og at alt lidt efter lidt kommer på plads, når den dybe strøm i personligheden er: Tro, håb og kærlighed. Endog hadfølelsen kan forvandles og aggressiviteten blive konstruktiv og stå i livets tjeneste. Ingenting er til sidst farligt. Alt ligger åbent - for Gud, som elsker os. Den kristne dybmeditation leder til en dyb fortrøstning, til en dyb hvile, i tillid til at Guds vilje heltigennem er god, er kærlighed. Den kristne dybmeditation har en retning. "Når tanker og forestillinger ophører, består hos den kristne stadig kærlighedens orientering" (Cassianus, 300-tallet). Vi foretager et valg som styrer vor personlighed mod et mål. Kærlighedens orientering leder os til at tjene andre, at være redskab for alles og altings redning. Dybt under forestillinger og tanker vælger vi hvilken slags mennesker vi vil være! Den retning, vi har bekræftet i vort dyb, afgør også hvilke erfaringer vi får i den dybeste stilhed. Kærlighedens retning gør meditationen kontemplativ og gør os disponible til at tage imod stilhedens allerstørste gave: kontemplationen - hvor alt bliver kærlighed og kærlighedens centrum findes i min egen sjæl. Hvile og retning - afgør meditationens kvalitet og effekt. Kærligheden giver den dybeste hvile og kærligheden giver den mest livsbekræftende retning. Og der findes den kristne dybmeditations identitet. Per Mases